Fest, farver og flødekarameller. Det var, hvad der mødte de intetanende passagerer på buslinie 8 i onsdags

Der var ingen småsummen på sæderne, og det var heller ikke de sædvanlige grå og brune farver, der mødte passagerer på linie 8, onsdag 23. september. I stedet var bussen pyntet op med balloner i alle mulige farver, og det danske flag var sat i så rigeligt et omfang, som antallet af stænger tillod det. Oles sidste dag på jobbet begyndte, nøjagtigt som for alle andre morgenbuschauffører, kl. 5.39 med afgang fra endestationen på Marienlund.Kutymen er, at chaufføren, hvis han har lyst, kan køre med flag på sin sidste dag. Kun særdeles opvakte passagerer opdagede dog, at bussen havde flag på taget, men ingen var i tvivl om at denne bustur var speciel, da de stod på.

En anden chauffør tog et par runder for ham mens de fik spist kage og drukket kaffe. Imens havde kolleger og venner pyntet en anden bus op, så den var klar, da klokken ringede for sidste omgang.

En mand på bagperronen står og deler flødekarameller ud. Responsen er vekslende; børnene nærer ingen mistillid og rager til sig, mens de voksne er mere skeptiske. De fleste liver dog op, og snupper en karamel, da de ser skiltet "Oles sidste tur". Balloner og flag pryder hver en stang i bussen. Ikke meget minder en om, at den til daglig er grå og brun. I dag er den i Oles farver.

Der er sang i bussen. Startet af kolleger og venner, men efterhånden akkompagneret af de andre passagerer. Ingen forlader bussen uden lige at smile til Ole, og ønske ham en fortsat god dag.

For Ole begyndte dagen normalt, klokken 5:39 ved Marienlund. Men i dag havde bussen flag på taget, og Sporvejenes brancheforening havde arrangeret kaffe og kage lidt over ni. Imens der blev spist kage og snakket tog en kollega over. Da Ole gik ud til bussen for at tage sidste runde blev han dog overrasket. Vennerne havde til lejligheden lånt en anden bus og havde pyntet den kraftigt op.

"Amtssygehuset, alle der skal til udpumpning stiger ud". Ikke nødvendigt for festdeltagerne, selvfølgelig holdes busser og alkohol på lang afstand, og de fire på bagperronen kigger forskrækket på mig da jeg spørger om de har fået en Gammel Dansk til kaffen.